FN’s Verdensmål løber ikke over målstregen
af sig selv
En ambitiøs plan kræver vilje og indsats for at lykkes. Se Johnsens bidrag hér
Den store overordnede hensigt med FN’s Verdensmål er at udrydde sult, fattigdom og ulighed i verden – og samtidig sikre anstændige jobs, uddannelse og bedre sundhed for alle. De i alt 17 verdensmål skal hjælpe os med dét.
Hos Johnsen kan vi gøre en oplagt forskel på især fem af disse områder. Derfor fokuserer vi på Kvalitetsuddannelse (verdensmål 4); Anstændige jobs og økonomisk vækst (8); Ansvarligt forbrug og produktion (12); Klimaindsats (13) samt Livet på land (15).

Fokus på 5 udvalgte verdensmål
De udvalgte verdensmål og delmål afspejler vores strategiske fokus og de områder, hvor vi som virksomhed har størst mulighed for at bidrage med en reel og målbar effekt.
Udvælgelsen af verdensmål er baseret på vores strategi, dobbelt væsentlighedsanalyse, interessent- og risikoanalyse for ISO 14001, efterlevelse af kravene i Svanemærket for Trykkerier og Tryksager, Cradle to Cradle Certified® og FSC® og 2030-mål. Vores aktiviteter vil have positiv effekt på flere verdensmål end de nævnte, men vi har udvalgt dem som er mest relevante for os.
4. Kvalitetsuddannelse


4.4 Relevante færdigheder og kompetencer
-
Hvorfor dette verdensmål?
Vi ser uddannelse og kompetenceudvikling som en vigtig del af både vores sociale ansvar og vores langsigtede udvikling som virksomhed. Det gælder både for nuværende medarbejdere og for mennesker, der er på vej ind på arbejdsmarkedet.
-
Sådan arbejder vi med det
Vi bidrager til udviklingen af erhvervsrettede færdigheder gennem elev- og lærlingeforløb, praktik, jobprøvning og samarbejder med blandt andet skoler og UngeLøftet. Flere medarbejdere i produktionen er begyndt som ufaglærte og har siden fået mulighed for at udvikle deres kompetencer gennem uddannelse hos os.
Vi arbejder også for at skabe plads til mennesker med forskellige forudsætninger, blandt andet gennem fleksjob og andre tilpassede forløb. Derudover investerer vi løbende i efteruddannelse og kompetenceudvikling på tværs af organisationen.
-
Mål frem mod 2030
Vi vil øge antallet af uddannelsestimer pr. medarbejder og fortsat styrke vores indsats for at udvikle faglige og erhvervsrettede kompetencer.
8. Anstændige jobs og økonomisk vækst


8.5 Anstændigt arbejde og lige muligheder
-
Hvorfor dette verdensmål?
Vi ønsker at være en arbejdsplads med lige muligheder for udvikling og karriere – uanset køn, alder, baggrund eller funktionsevne. For os hænger ordentlige vilkår og en stærk arbejdsplads tæt sammen.
-
Sådan arbejder vi med det
Vi prioriterer kompetenceudvikling og løbende sparring, så medarbejderne har mulighed for både faglig og personlig udvikling. Vi arbejder også for lige løn for arbejde af samme værdi gennem klare jobbeskrivelser, ensartede ansættelsesvilkår og en mere gennemsigtig tilgang til løn og stillingskategorier.
Som medlem af arbejdsgiverforeningen GRAKOM følger vi de kollektive overenskomster, der understøtter ordentlige og fair løn- og arbejdsvilkår. Ved rekruttering og forfremmelse arbejder vi for en fair og objektiv vurdering baseret på kvalifikationer og kompetencer.
-
Mål frem mod 2030
Vi vil styrke gennemsigtigheden i vores lønstruktur og videreudvikle arbejdet med lige muligheder og fair vilkår.

8.8 Arbejdstagerrettigheder og arbejdsmiljø
-
Hvorfor dette verdensmål?
Et trygt og sundt arbejdsmiljø er en forudsætning for trivsel, stabilitet og ansvarlig drift. Derfor arbejder vi for en arbejdsplads præget af respekt, ordentlighed og psykologisk tryghed.
-
Sådan arbejder vi med det
Vi accepterer ikke diskrimination, chikane eller krænkende adfærd og arbejder aktivt for gode arbejdsforhold og mulighed for medindflydelse. Dialogen mellem ledelse og medarbejdere er vigtig i den sammenhæng, og vi ser den som et centralt redskab i arbejdet med trivsel og forbedringer.
Medlemskabet af arbejdsgiverforeningen GRAKOM er med til at sikre ordentlige og fair løn- og arbejdsvilkår. -
Mål frem mod 2030
I 2026 gennemfører vi en medarbejdertilfredshedsundersøgelse, som skal bruges aktivt til at identificere forbedringsområder og udvikle konkrete initiativer inden for trivsel og arbejdsmiljø.
12. Ansvarligt forbrug og produktion


12.2 Bæredygtig forvaltning af naturressourcer
-
Hvorfor dette verdensmål?
Materialevalg og ressourceforbrug er afgørende for vores miljøpåvirkning. Derfor er det vigtigt for os at arbejde med dokumenteret sporbarhed og ansvarlige valg i vores produktion.
-
Sådan arbejder vi med det
Vi er FSC-certificerede og arbejder målrettet med papir og andre printsubstrater, hvor sporbarhed og ansvarlig oprindelse er vigtig.
I 2025 blev mere end 90 % af vores produktioner fremstillet på FSC-certificeret papir. Samtidig arbejder vi med certificeringer som Svanemærket og Cradle to Cradle Certified®, der stiller krav til materialer, kemikalier og ansvarlige produktionsforhold. Det styrker både vores leverandørstyring og vores mulighed for at tilbyde mere ansvarlige løsninger.
-
Mål frem mod 2030
Vi har som mål, at 100 % af vores papirforbrug skal være FSC-certificeret, hvor det er muligt.

12.4 Forsvarlig håndtering af kemikalier og affald
-
Hvorfor dette verdensmål?
Ansvarlig håndtering af kemikalier og affald er vigtig for både miljø, sundhed og den måde, vores produkter indgår i hele deres livscyklus.
-
Sådan arbejder vi med det
Gennem ISO 14001 arbejder vi systematisk med at identificere, håndtere og reducere vores miljøpåvirkning. Det gælder blandt andet kemikalier, affald og ressourceforbrug i produktionen.
Svanemærket og Cradle to Cradle Certified® understøtter samtidig vores arbejde med processer og produktdesign, hvor krav til kemikalier og livscyklus tænkes ind fra start.
-
Mål frem mod 2030
Vi vil fortsat reducere risikoen for negativ påvirkning af miljø og menneskers sundhed gennem forbedrede processer og ansvarlige materialevalg.

12.5 Reduktion af affald
-
Hvorfor dette verdensmål?
Affald og spild er tæt forbundet med ressourceforbrug, klimaaftryk og effektivitet i produktionen. Derfor er affaldsreduktion et vigtigt fokusområde for os.
-
Sådan arbejder vi med det
Vi arbejder løbende med at reducere spild og optimere materialeforbruget i både produktion og daglig drift. Gennem ISO 14001 har vi fokus på løbende forbedringer i affaldshåndtering og ressourceudnyttelse.
Vi samarbejder desuden med virksomheder, der kan genanvende vores spildmaterialer i nye produkter, og vi stiller gennem blandt andet Svanemærket og Cradle to Cradle Certified® krav til materialer og kemikalier, så produkterne i højere grad kan indgå i nye kredsløb efter brug.
-
Mål frem mod 2030
Vi vil reducere den samlede affaldsmængde og etablere flere samarbejder, der understøtter genbrug og genanvendelse.
13. Klimaindsats


13.1 Klimarisici og tilpasning
-
Hvorfor dette verdensmål?
Klimaet påvirker både vores egen drift og de rammer, vi opererer i. Derfor arbejder vi med at forstå, håndtere og reducere både vores egne påvirkninger og de risici, der kan opstå som følge af klimaforandringer.
-
Sådan arbejder vi med det
Gennem vores dobbelte væsentlighedsanalyse og løbende risikovurderinger identificerer vi de mest væsentlige klima-relaterede påvirkninger, risici og muligheder. Det giver os et bedre grundlag for at prioritere de indsatser, der kan reducere klimaaftrykket og styrke virksomhedens robusthed.
-
Mål frem mod 2030
Vi vil være markant mere energieffektive end i 2022 og samtidig reducere vores samlede CO2-udledning gennem lavere energiforbrug og mere vedvarende energi.

13.2 Klima i strategi og beslutninger
-
Hvorfor dette verdensmål?
Klimaindsats kræver, at hensyn til bæredygtighed ikke står ved siden af forretningen, men indgår som en del af strategi, planlægning og daglige beslutninger.
-
Sådan arbejder vi med det
ESG og bæredygtighed er integreret i vores overordnede strategi og i centrale politikker og retningslinjer, herunder Code of Conduct, miljøpolitik, Human Rights Policy og bæredygtighedsstrategi. Vores dobbelte væsentlighedsanalyse bruges som grundlag for at vurdere påvirkninger, sætte mål og prioritere handlinger, så arbejdet omsættes til konkrete forbedringer.
-
Mål frem mod 2030
Vi vil fortsætte med at integrere klima- og bæredygtighedshensyn i beslutningsprocesser, samarbejder og den daglige drift.
15. Livet på land


15.2 Bæredygtig skovdrift
-
Hvorfor dette verdensmål?
Papir er et centralt råmateriale i vores forretning, og derfor er ansvarlig skovdrift og sporbarhed et vigtigt fokusområde.
-
Sådan arbejder vi med det
Gennem vores FSC-certificering arbejder vi aktivt for at understøtte ansvarlig skovdrift og dokumenteret oprindelse i papirforbruget. Samtidig arbejder vi for at reducere papirspild og rådgive kunder om mere bæredygtige materialevalg og løsningers miljømæssige aftryk.
-
Mål frem mod 2030
Vi har som mål, at 100 % af vores papirforbrug skal være FSC-certificeret, og at spildprocenten på papir reduceres gennem bedre planlægning og optimering.

15.5 Biodiversitet
-
Hvorfor dette verdensmål?
Biodiversitet er et globalt ansvar, men også noget, der kan understøttes lokalt gennem konkrete initiativer.
-
Sådan arbejder vi med det
Vi har etableret en biodiversitetshave og bistader på taget for at skabe bedre levevilkår for insekter og bier og for at bidrage positivt til naturen i lokalområdet.
-
Mål frem mod 2030
Vi vil fastholde og videreudvikle de lokale initiativer, der understøtter biodiversitet omkring vores virksomhed.
Forbindelsen mellem FN’s verdensmål 15 & FSC
FN’s verdensmål nummer 15 spiller også en rolle i forhold til FSC og skovbevaring. Dette verdensmål handler om at beskytte, genoprette og støtte mere ansvarligt brug af økosystemer på land.
Især delmål 15.2 er relevant for FSC, da det fokuserer på at fremme ansvarlig skovforvaltning og stoppe skovrydning.
Hos Johnsen støtter vi FSC ved internt at deltage aktivt i FSC Week hvert år og fejre FSC-mærkedage. Vores mål er at øge forbrugernes bevidsthed og opfordre dem til at vælge FSC-godkendte produkter.
Du kan se mere om, hvordan vi arbejder med FSC i produktionen via linket herunder:


