Product Circularity
– når tryk bliver en del af et kredsløb
Produktcirkularitet handler om at tænke på produktets næste liv allerede, når det bliver designet og produceret.
I stedet for at betragte en tryksag som et produkt, der har en begyndelse og en slutning, ser Cradle to Cradle Certified® på, hvordan materialerne kan blive ved med at have værdi og indgå i nye kredsløb.
Det vil sige, at vi blandt andet fokuserer på materialevalg, produktdesign og mulighederne for genanvendelse.
Papirbaserede tryksager har i sig selv gode forudsætninger for at indgå i et teknisk kredsløb, hvor fibrene kan genanvendes og bruges til nye papirprodukter.
Derfor er det vigtigt, at de materialer og komponenter, vi vælger, understøtter denne mulighed. Jo bedre materialerne kan holdes i kredsløb, desto længere kan deres værdi udnyttes.
Cradle to Cradle Certified® vurderer også, om produkter er designet med deres næste anvendelse for øje, og om der findes reelle muligheder for at holde materialerne i kredsløb.
Det handler altså ikke kun om, hvorvidt noget kan genanvendes i teorien, men om at skabe bedre forudsætninger for faktisk cirkulering. Målet er at reducere spild og understøtte en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne.
GreenPrint by Johnsen er certificeret på Silver-niveau inden for Product Circularity.
Silver
5.0
Se også disse områder fra Cradle to Cradle Certified® Scorecard
Vil du vide mere? Bliv kontaktet
Hør om alle fordelene for din virksomhed, når I skifter til tryksager fra GreenPrint by Johnsen-produktlinjen.

