Forretningsbetingelser for online ydelser
Tilføjelser til generelle salgs- og leveringsbetingelser: Design, udvikling og drift af internetbaserede løsninger, herunder hjemmesider, webshops, apps mv.
Levering og ophavsret
Projektet leveres iht. det godkendte design. Med mindre andet aftales skriftligt, leveres projektet uden indhold. Indholdet indlægges af kunden igennem den aftalte grænseflade. De første 14 dage herefter foretages eventuelle rettelser af opsætning eller grafisk design uden beregning, hvis det kan henføres til fejl og mangler fra Johnsens side.
Leveringen anses foretaget ved projektets afslutning. Evt. resterende arbejde hos kunden, såsom, men ikke begrænset til, indlægning af indhold, begrænser ikke projektets afslutning hos Johnsen. Ophavsret af kildekode og licenser benyttet i projektet tilkommer Johnsen, med mindre andet er aftalt skriftligt.
Browserunderstøttelse
I forbindelse med webopgaver udvikles disse, med mindre andet specifikt aftales, til at fungere i browserne Internet Explorer, Edge, Firefox, Chrome og Safari i den seneste version på udviklingstidspunktet for aftalens indgåelse samt foregående hovedversionsnummer.
Drift og abonnement
Aftale på drift af website tegnes for en 12 måneders periode, som automatisk forlænges med mindre kunden opsiger den, se afsnit omkring ophør eller opsigelse af drift og kundeforhold.
Abonnementer for SOME, SEO, Web supportpakker og Google Ads tegnes pr. måned.
Ophævelse
Johnsen er berettiget til øjeblikkeligt at stoppe kundens drift af projektet og ophæve samarbejdet, samme dag kunden sendes til Advokat for retslig inkasso.
Under ingen omstændigheder kan der i tilfælde af ophævelse, eller hvis der stoppes for kundens projekt, kræves tilbagelevering af ydelser og drift eller tilbagebetaling af betalinger til den misligholdende part for så vidt angår perioden forud for tidspunktet for ophævelsens meddelelse. Selv om kundens website stoppes, bliver sagen stadig sendt til Advokat for retslig inkasso.
Ophør eller opsigelse af drift og kundeforhold
Abonnementsaftaler på drift og hosting af websites løber i 12 måneder ad gangen og fornyes automatisk, med mindre den opsiges med 3 måneders skriftlig varsel før udgangen af en periode. En periode er altid 12 måneder. Ved ophør af kundens kundeforhold til Johnsen, være sig ved Johnsen eller kundens opsigelse eller ophævelse, vil samtlige kundens data på driftproduktet (herunder bl.a. også data på mailsystemer) blive slettet 8 dage efter det enkelte Abonnements endelige ophør.
Abonnementaftaler på SOME, SEO, Web supportpakke og Google Ads kører på månedsbasis. Opsigelse af abonnement på SOME, SEO Web supportpakke eller Google Ads skal ske med en måneds varsel før udgangen af en periode.
Driftsikkerhed
Johnsen forbeholder sig ret til uden varsel at begrænse eller indskrænke adgangen til et projekt eller omfanget af de ydelser, som indgår i driften, i det omfang Johnsen anser sådan begrænsning for nødvendig af hensyn til drifts- og/eller sikkerhedsmæssige forhold.
Ansvar
Kundens brug af sit produkt og af Johnsens ydelser i øvrigt sker i enhver henseende på kundens eget ansvar og risiko. Johnsen påtager sig intet ansvar for indholdet, herunder rigtigheden, lovligheden, lødigheden m.m. af de informationer, som kunden modtager eller transmitterer via Internettet.
Johnsen påtager sig i øvrigt intet ansvar for uvedkommendes overvågning eller opsamling af eller adgang til kundens trafik eller data.
Johnsen fraskriver sig ansvaret for enhver skade og ethvert tab, som kunden lider i forbindelse med kundens abonnement, herunder brug af eller manglende mulighed for brug af kundens driftprodukt eller Johnsens ydelser i øvrigt, uanset den nærmere baggrund herfor, medmindre Johnsen har handlet forsætligt til skade for kunden eller groft uagtsomt.
Johnsen fraskriver sig således ansvaret for direkte tab og indirekte tab, herunder driftstab, følgeskader, tab af data og retablering af data. Hvis Johnsen skulle blive holdt ansvarlig for kundens brug, skal Johnsen ansvar i videst mulige omfang være begrænset til et beløb svarende til den af kunden betalte driftspris for den gældende driftperiode.
Advisering
Johnsen forbeholder sig retten til at sende adviseringer til kunden. Dette værende i form af f.eks. e-mails, som Johnsen mener kan have relevans for kunden. Johnsen forbeholder sig retten til at inkludere reklamer fra 3. part i adviseringerne. Kunden kan til enhver tid frabede sig yderligere adviseringer fra Johnsen.
Ændringer af betingelser
Johnsen er berettiget til at ændre Forretningsbetingelserne med et varsel på 30 dage.