Skip to main content
Udgivet: 31. maj 2022

En af Danmarks største leverandører af POS-materialer og tryksager

En af Danmarks største leverandører af POS-materialer og tryksager

JOHNSEN PRINT & DIGITAL MEDIA køber sig ind i CS Grafisk A/S og konsoliderer sig dermed i branchen. De bliver nu en af de største leverandører af POS-materialer – både til landets detailkæder og til kendte brands fordelt over mange brancher. Til sammen beskæftiger de to virksomheder 115 medarbejdere – og har kurs mod en omsætning på 155.000.000 kroner i 2022.

Samarbejdet mellem Johnsen og CS Grafisk har været undervejs siden juni 2021. Det lange tilløb har banet vej for en grundig testkørsel; hvor ejerkredsen har set hinanden an og evalue- ret konceptet, formen og konkurrencekraften. Samarbejdet er også allerede med succes blevet afprøvet på rigtige kunder og projekter.

Fællesskabet og strømliningen kommer kunderne til gavn

Uanset segment giver samarbejdet kunderne en række one-stop-fordele:

”Nogle kunder får glæde af vores 360-graders-koncept med integreret fullservice- reklamebureau, stort grafisk hus med eget trykkeri samt afdeling for online-markedsføring og SoMe,” siger administrerende direktør Steen Johnsen og fortsætter:

”Andre høster udbytte ved tryksager, som i højere grad placeres hos CS Grafisk A/S; hvor kunderne også får adgang til et større bogbinderi. Også når det gælder kataloger med fast ryg eller helbindsbøger.”

Baggrund: Ændrede medievaner spiller også en rolle

Fysiske, husstandsomdelte tryksager har i årevis været for nedadgående. Tendensen betyder ændringer i kundernes marketingmix, da der bliver behov for nye måder at nå ud til forbrugerne på. Derfor skal der udvikles nye, anderledes kundeoplevelser.

”Med samarbejdet mellem vores to virksomheder kan vi netop levere alt andet end klassiske tilbudsaviser; fra rådgivning, idéudvikling og inspiration til POS-materialer og alle andre offline- og onlinematerialer,” siger administrerende direktør Steen Johnsen.

De interne samarbejdsfordele

Både Johnsen og CS Grafisk får flere ”interne” fordele ved samarbejdet. CSG får adgang til reklamebureau, lagerløsning, økonomistyring, fælles- indkøbsrabatter samt it- og portalløsninger.

Fordelene for os er styrket adgang til katalogmarkedet og mulighed for at tilbyde kunderne bogbinding. Og størstedelen af CSG’s opgaver inden for storformatmaterialer lægger de nu hos Johnsen.