Green Power Denmark – Nu også grønne mellem linjerne
Bliv klogere på, hvordan tryksager med Cradle to Cradle Certified® Bronze bliver skabt fra råmaterialer til den færdige tryksag
Magasinet ’Naturlig Energi’ blev i forvejen trykt på FSCmærket papir, men i foråret 2022 blev Green Power Denmark, organisationen bag magasinet, opmærksomme på GreenPrint by Johnsen – en ny produktlinje for blandt andet magasiner, hvor alt er Cradle to Cradle Certified® Bronze.
Én af verdens mest avancerede og videnskabeligt baserede certificeringsprogrammer for materialer og produkter, der er sikre, cirkulære og ansvarligt fremstillede.
Med certificeringen Cradle to Cradle får du miljørigtigt papir, trykfarver og lim og alt er fremstillet under socialt ansvarlige og bæredygtige processer. Potentielt skadelige stoffer for natur, mennesker og dyr er fjernet.
Grøn omstilling
Green Power Denmark tog derfor fat i os og fremlagde dilemmaet med det fysiske medlemsblad – ift. ønsket om at feje troværdigt for egen dør først, når vi taler om grøn omstilling.
”Med GreenPrint by Johnsens Cradle to Cradle Certified® Bronze i ryggen ved vi, at vi kan stå inde for det fysiske medlemsblad – og at det matcher vores identitet og selvforståelse i Green Power Denmark,”
siger Thomas Kjærulff Torp, ansvarshavende redaktør for Naturlig Energi.
Så når det fysiske magasin fremover lander i medlemmernes postkasser, lever det nu op til Naturlig Energis mantra om grøn omstilling fra forside til bagside.
Designet til at kunne nedbrydes biologisk
Hvert eneste led i produktionscyklussen – fra råmaterialer til færdige tryksager – er designet til at kunne nedbrydes biologisk og/eller teknisk og genanvendes. Fra enkeltkomponenter til anvendelse og bortskaffelse. Som ét samlet, trin-for-trin kredsløb.
Potentielt skadelige stoffer – for natur, mennesker og dyr – er fjernet fra hele produktlinjen. Materialer kan spores, dokumenteres og fremlægges åbent.
Ordentlige arbejdsforhold og socialt ansvar er prioriteret og dokumenteret for alle, som er involveret i at fremstille produktlinjen GreenPrint by Johnsen.
’Naturlig Energi’ er Green Power Denmarks medlemsmagasin. Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation for den danske energisektor. Sammen med deres medlemmer arbejder de for, at Danmark elektrificeres med grøn strøm hurtigst muligt.
Organisationen blev grundlagt i 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft. I dag repræsenterer de mere end 1.500 medlemmer fra både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energien.
Se også disse cases
Du kan læse endnu mere om i disse lignende cases
Har du en lignende case?
Vi hjælper dig meget gerne på vej. Ring eller skriv lige her: