Skip to main content

Hvad er trends?

Trend er et udtryk, som bruges til at beskrive positive som negative bevægelser og udviklingstendenser i omverdenen. Netop derfor ses trends som værende dynamiske og uforudsigelige. Der kan forekomme større trends såsom digitaliseringen eller globaliseringen, men også mindre trends som f.eks. det populære stykke legetøj fra 2017, Fidget Spinner.

Der findes i alt fire forskellige typer af trends:

  1. Megatrends har den længste tidshorisont. Disse trendtyper er store og betegner eksempelvis digitaliseringen og globaliseringen som nævnt foroven. Megatrends forekommer udelukkende på makroniveau.
  2. Livsstilstrends har at gøre med en lang tidshorisont, og kan bestå af f.eks. etnisk mode eller naturlig skønhed.
  3. Branchetrends har en relativt kort tidshorisont og omhandler de faktorer der udelukkende påvirker den enkelte branche. Det kan eks. være trends inden for marketing. Når du kigger på trends inden for brancher, dykker du ned i mesoniveauet.
  4. Kategoritrends har den absolut korteste tidshorisont. Her går man ned i trends inden for den enkelte kategori på mikroniveau. Det kan som før nævnt være en legetøjsdille, som eks. fidget spinner.

Det er essentielt for dig og din virksomhed, at du holder dig opdateret på trends og dermed tendenser ude i omverdenen, da disse kan udnyttes til din fordel i forbindelse med f.eks. markedsføring eller produktudvikling. Samtidig er det også vigtigt, at din virksomhed er omstillingsparat og derfor kan tage hånd om de uendelige foranderligheder og trends, der kan opstå. Din trendspottingsevne skal derfor være on point!