Skip to main content
Udgivet: 31. august 2020

Re-Board – Bæredygtigt på mere end én måde

Et virkelig spændende materiale, du bør se nærmere på, er Re-Board.

I sin enkelthed er det svenske Re-Board egentlig pap – men på samme tid er det så meget mere. Her får du et solidt (bogstavligt talt) alternativ til POS-materialer lavet af plastik.

Vaffelmønstret i midten af materialet lader det holde til en meget stor vægtbelastning, samtidig med at det næsten ingenting vejer. Faktisk kan du designe stole og skamler, der fint kan holde til at blive brugt.

Re-Board er enormt holdbart og kan bruges igen og igen i butikkerne eller på messen. Og når du så er færdig med det, kan det genbruges.

Sidst men ikke mindst er Re-Board også FSC-mærket, så hey, to fluer med ét smæk her.

Re-Board er et genialt materiale at arbejde med, og du kan få udviklet nogle rigtig spændende og alternative løsninger, der med sikkerhed vil fange opmærksomheden hos alle. Det kan være alt fra en brochureholder til hele butiksuniverser, hvor alt inventar er i Re-Board.