Skip to main content
Udgivet: 17. juli 2020

Gør din markedsføring mindeværdig og bæredygtig

Bæredygtighed er ikke længere nice-to-have; det har med 110 km/t udviklet sig til need-to-have.

Hvertfald hvis forbrugerne har noget at skulle have sagt – og det har de jo. Som virksomhed skal vi opføre os på måder, der aflaster miljøet mest muligt. Længere er den ikke.

Især plastik og engangsmaterialer er blevet skældt voldsomt ud for deres store CO2-belastning. Der er derfor behov for at tænke i alternative retninger, når det kommer til markedsføring og emballager i dag.

Som virksomhed skal du selvfølgelig stadig markedsføre dine produkter eller ydelser, men der er heldigvis fremragende muligheder for at gøre det på en mere miljøvenlig måde. På den måde skal du gå på kompromis med kvaliteten.

Kig efter FSC-mærket hos din leverandør

Når du skal bruge tryksager og POS-materialer af papir og pap, er den nemme løsning på spørgsmålet omkring bæredygtighed FSC-mærket.

I en FSC-skov bliver der ikke fældet flere træer, end den selv kan nå at reproducere. Det betyder, at der altid vil være træer, der kan rense luften for CO2. Samtidig er FSC en sikkerhed for beskyttelse af både dyr og planteliv samt ordentlige vilkår for de mennesker, der arbejder i skovene.

Det er en både kendt og anerkendt mærkning blandt forbrugerne, så det vil ikke gå ubemærket forbi, hvis du bevæger dig i den retning.