Gå til hovedindhold

Blokke

vis dit logo frem

For nogle er en blok næsten uundværlig at have ved hånden. Så udnyt nødvendigheden til din fordel. Det giver god mening at sætte dit logo på notatblokken og dermed tydeliggøre din visuelle identitet. For hver eneste gang, der bliver skrevet lidt på blokken, bliver dit logo set, og det medvirker til at underbygge dit brand.

Vi producerer blokke i mange forskellige størrelser og med det antal ark, du har behov for. Fra den lille, handy blok i A7-format, til store A4-blokke, hvor der er god plads til både skitser og notater.

Papirkvaliteten besluttes ud fra, hvad blokken er tiltænkt. En lille blok til telefonbeskeder vil typisk være i tyndere papir end den store skitseblok.

Alle blokke bliver leveret med bagpap, og du kan vælge, om der eventuelt også skal være en trykt forside.

Mulighed for:
Hvad er “Svanemærket materiale”?

Svanemærket er baseret på livscyklusanalyser og relevante, verificérbare og væsentlige miljøtiltag. Dét gælder alt fra genanvendelse af tryksager samt minimering af affald – til papiret og trykfarverne, vi bruger.

Svanemærket stiller krav om energibesparelser og sætter grænser for energiforbruget. Desuden bidrager Svanemærket til at fremme et godt arbejdsmiljø.

Svanemærkede materialer kan fx være papir, tekstil og plast. Intet Svanemærket materiale må indeholde PVC.

Hvad er FSC®-certificeret materiale?

FSC®-certificeringen sikrer, at papiret kommer fra forsvarlig skovbrug. FSC er også en garanti for, at dyre- og planteliv beskyttes, og at de mennesker, der arbejder i skovene, er sikret uddannelse, sikkerhedsudstyr og en ordentlig løn.

Hvad betyder “Cradle to Crade Certified®”?

Cradle to Crade Certified® Products Program er en af verdens mest krævende standarder for produktion og brug af materialer, som er sikre, genanvendelige og gavnlige for miljøer.

Reel cirkulær økonomi er det centrale omdrejningspunkt. Johnsen er blandt de blot 11 trykkerier på verdensplan, der må trykke en række produkter med dette mærke.

Bliv kontaktet vedr. Blokke

Thomas Skytte
Udfyld formularen og vi vender hurtigt tilbage

    Relaterede tryksager

    Fandt du ikke det, du søgte? Ta’ et kig iblandt vores tryksager her: