Ærlig rådgivning – med en grøn bagtanke
Særligt én ting forbløffer dig måske: Vi rådgiver altid ud fra, hvad der tjener dig og miljøet bedst – aldrig ud fra, hvad vi får mest business ud af med en konkret tryksag.
Hvorfor?
Både pga. klassisk faglig stolthed – vi vil altid kunne stå ved det, vi foreslår – og fordi du skal føle dig tryg ved vores rådgivning.
Og ja, indrømmet, når du går os på klingen: I sidste ende ved vi også, at de fleste kunder vender tilbage til os gang på gang, blandt andet fordi vi rådgiver, som vi gør.
Tag fat på os nu. Og ryk tættere på udgivelsen.
VI rådgiver dig uanset stadiet i dit projekt
Rådgivning – lidt af vejen
Du kender dine krav til designet, opsætningen, skrifttypen, behandlingen af papiret, særlige effekter, bionedbrydelige trykfarver, en bestemt type bogbind, måden der skal falses, trykkes og stanses på. Og så videre.
I dét tilfælde rådgiver dig om, hvordan du hurtigst kommer i gang – og opnår den bedste pris.
Måske hjælper vi også med opmagasinering og distribution, hvis du ønsker det.
Rådgivning – hele vejen
Forestil dig nu i stedet et scenarie, hvor du er helt grøn. Hvor du ikke har erfaring med bog- eller magasinproduktion.
Hér rådgiver vi dig hele vejen. Fra den spæde, gradvise idéudvikling over koncept og design til fuldt færdig produktion og levering til udvalgte lokationer overalt i landet.
Vi løber alle relevante muligheder igennem med dig. Og giver dig vores anbefalinger undervejs – baseret på din erfaring.
Rådgivning – tilpasset dig
Befinder du dig et sted mellem at være rutineret eller helt grøn?
Eller har du leverandører med fra tidligere, du før har brugt til delleverancer af dine tryksager – og som du fortsat vil bruge?
Hér står vi selvfølgelig også klar, hvor vi rådgiver og hjælper vi i den del af forløbet, som passer bedst til dig.
Papirvalg – få et par
gode råd
Sørg for, at tekst, illustrationer, billeder og farver i dine tryksager altid står skarpt og perfekt balanceret ift. hinanden. Gå derfor aldrig på kompromis med papirvalget. Papiret understøtter nemlig også dit budskab – og hele signalværdien i dit katalog, din bog eller dit magasin.
”Klæder skaber folk.” Mange af os kender dét ordsprog.
Og det samme gælder ved valg af papir: Mere eksklusivt og elegant papir vinder også i højere grad dine læseres anerkendelse – og i sidste ende begejstring for budskabet i din tryksag. Alene ved sit udseende, sin struktur, sin tykkelse og måden, det føles på mellem fingrene.
Det er hele dit samlede udtryk, som gør indtryk – og sætter blivende aftryk.
Vi har valgt miljøet
for dig
Du får mange, nøje tilpassede valgmuligheder til dit papir hos os. Og kompetent rådgivning hele vejen.
På ét punkt har vi dog valgt for dig: Alt vores papir er FSC-mærket – og understøtter derfor ansvarligt skovbrug. Næsten alle vores papirmaterialer og tryksager lever endda op til en lang række skrappe miljøcertificeringer på én gang.
Men rådgivning bør altid handle om helheden – om at skabe det bedste resultat ift. din opgave, din målgruppe og dine ønsker.
Derfor rådgiver vi altid så lidt eller meget, som du aktuelt har behov for.
Søger du rådgivning til dit næste projekt?
Vi hjælper dig gerne på vej. Skriv eller ring til os.