Skip to main content

Økonomichef

Økonomichef til stor grafisk virksomhed

Har du blik for tal og detaljer? Og vægter du præcision og grundighed højt?
Så søg stillingen, og stå i spidsen for alsidige, afvekslende opgaver.

Dine ansvarsområder

  • Ansvar for fire kollegaer i administrationen/regnskabsafdelingen.
  • Regnskab og bogholderi – indkøb, salg, finans, moms, skat og anlæg.
  • Lønområdet – pension, overenskomst og lønprocesser.
  • HR-opgaver – GDPR, administration af HR-området m.v.
  • Dialog med forsikringsselskaber – og samarbejde med bank, revisor, it-leverandør o.a.
  • Økonomiske analyser og rapportering til ledelsen.
  • Som økonomichef får du en varieret arbejdsdag med en omfattende kontaktflade – da vi er et stort hus, er repræsenteret i flere byer og har en kundeportefølje fordelt over mange brancher.

Din arbejdsdag

Du får et tæt, kompetent og uformelt team omkring dig i bogholderiet og administrationen – og du kommer til at sparre med kollegaer, ledere og bestyrelsen. Du deltager også i udviklingen af strukturer og forskellige interne processer.

Lyder det som dig? Hvis du tidligere har arbejdet bredt og indgående med regnskab, kan du være dén, vi leder efter. Det er også en fordel, hvis du har den rette uddannelsesmæssige baggrund.

Dit mindset er dog det vigtigste. Du får point hos os, hvis du ikke er for fin til at kigge forbi ude i vores produktion. Og gerne giver en hånd med på kontoret til dagens praktiske gøremål.

Tiltrædelse

Snarest muligt

Arbejdssted

Bakkehegnet 3
DK-8500 Grenaa

Søg stillingen

Send din ansøgning til vores administrerende direktør Steen Johnsen på sjo@johnsen.dk – og skriv ”Økonomichef” i emnefeltet.

PDF

Download stillingsopslaget som PDF