Vores storformatproduktion har omfattende kapacitet med avancerede UV printere. Vi producerer bl.a. displays, skilte, folie, plakater og bannere. Vi printer både på ruller og direkte på alle slags pladematerialer. Formater op til 320 cm i bredde, endeløse baner og i tykkelse op til 5 cm. Vi har produktion af alle typer in-store materialer.
UV printeren kan printe direkte på mange forskellige materialer - i store formater. Og det koster mindre end man skulle tro. For med den nyeste digitale teknik kan vi producere små, differentierede oplag, og mulighederne er næsten uendelige: Alt fra butiksinventar til store posters.
Agfa Anapurna er en rulleprinter, hvilket betyder, at alt materiale er på ruller. Mulighederne er mange, for der kan printes på alt fra almindeligt papir til metalfolie, klæb til streamere, mesh til bannere, vind- og vådfast materiale samt transparent materiale, der er velegnet til opklæb på for eksempel butiksruder. Rulleprinteren har en printhastighed på op til 130 m2 i timen med en rullebredde på op til 3,2 m og uendelig længde. Den kan printe i seks UV farver: cmyk, light cyan og light magenta.
Vores Zünd skæreborde er digitalt styret og kan skære og fræse i stort set alle materialer. Maskinerne kan gennemskære tykke emner af karton, plast og stof, og åbner derfor for et utal af muligheder, som ikke findes på en almindelig skæreplotter. Denne produktionsmetode er både omkostningsbesparende og giver mulighed for unikke konstruktioner til effektiv markedsføring.
Ikke engang fantasien sætter grænser! Vi kan printe i bredder på 250 cm - og flere bannere kan naturligvis syes sammen til præcis den bredde, du ønsker. Længden er ubegrænset. Vores bannere leveres med rundjern indsyet, for nem, stabil og holdbar montering. Vores bannere er af høj kvalitet og kan anvendes både inde og ude. Vi kan levere flere forskellige kvaliteter, bl.a. brandhæmmende bannere, jf. B1-norm.2
Skal du bruge en prisbillig men effektiv måde til at trække dine kunders opmærksomhed hen til et bestemt produkt, et bestemt område i butikken eller måske få din messestand til at skille sig ud? Så er roll-ups det oplagte valg med rig mulighed for at få dine budskaber kommunikeret ud. Vi kan producere roll-ups i mange forskellige størrelser og kvaliteter, så de opfylder dine præcise krav. Og ikke nok med det, så kan du bruge dem igen og igen, da de nemt kan pakkes sammen og opbevares uden at fylde på lageret.
Vores dygtige medarbejdere står altid klar med rådgivning og sparring.