Vi søger i Grenaa

Syerske til vores storformatsafdeling

Er du vores nye medarbejder til vores systue hos Johnsen Graphic Solutions A/S i Grenaa?
Så søg stillingen nu, og bliv vores nye kollega i teamet. 

Jobbeskrivelse:

Hver dag får du masser af spændende opgaver med markedets bedste og mest moderne maskiner inden for storformatsprint. Du kommer til at prioritere og koordinere dagens opgaver – så vi altid holder deadline og opfylder kundernes forventninger. Derfor deltager du også selv i den daglige drift. I din rolle som teamleder bliver du også bindeled til vores salgsorganisation.

Arbejdsopgaver:

Dine arbejdsopgaver bliver at sy bannere til mange af vores kunder. Derudover vil du også skulle stå for udskæring af stof og færdiggørelse af bannere samt pakning af disse. 

Kvalifikationer:

Har du erfaring fra lignende stillinger eller kendskab til syning, sætter vi pris på det – men under alle omstændigheder sørger vi for en god oplæring, samt at sætte dig godt ind i opgaver og arbejdsprocesser her i huset. 

Vi kan tilbyde:

Deltid- eller fuldtidsjob i vores produktionsteam i ét af Danmarks største og mest moderne grafiske huse – med et godt og trygt arbejdsmiljø. Og med masser af dygtige og hjælpsomme kolleger. Vi støtter altid hinanden og løser opgaverne i fællesskab. 

Tiltrædelse: Snarest muligt

Arbejdssted: Bakkehegnet 3 i Grenaa

Søg stillingen

Send en kortfattet ansøgning og dit CV til job@johnsen.dk – og skriv ”Syerske” i emnefeltet.


Om os:

Johnsen Graphic Solutions blev grundlagt i 1951 og er en af Danmarks førende virksomheder inden for den grafiske branche. Vi dækker alt fra tryk, emballage og print til reklame, web, lager og distribution – og betjener et stort og forskelligartet kundesegment, herunder nogle af landets største brands og virksomheder.

Johnsen indgår i koncernfællesskab med CS Grafisk i Hadsten, Grafisk Finish i Randers samt Boostly og reklamebureauet Bureauet i Aarhus – og tæller samlet set cirka 120 medarbejdere.

Læs mere om os lige her eller besøg reklamebureauets egen hjemmeside på: BUREAUET.dk

Ansøgning

Send en kortfattet ansøgning og CV “mærket ”Syerske” hurtigst muligt til: job@johnsen.dk

Download som PDF

Se jobopslaget som pdf lige her i en printvenlig udgave.