Vi søger i Grenaa

Regnskabschef

Til afvekslende job i stort grafisk hus

Er det afgørende for dig, at balancen stemmer og regnskabet holder? Arbejder du struktureret? Har du naturligt blik for tal og detaljer? Og vægter du præcision, grundighed og økonomisk ansvarlighed højt?

Så er du den regnskabschef, vi leder efter hos Johnsen Graphic Solutions A/S – da vores nuværende snart går på pension efter 38 år hos os.

Alt-i-ét-arbejdsplads: Fra trykkeri til reklame og distribution
Som regnskabschef får du din daglige gang på Bakkehegnet 3 i
Grenaa – med løbende kontakt til vores distributionsafdeling, vores partnervirksomhed i Hadsten samt vores reklamebureau i Århus. Johnsen Graphic Solutions blev grundlagt i 1951 og arbejder i dag inden for tre områder: Trykkeri & Printcenter, Reklame- & Webbureau samt Lager & Distribution.

Alsidigt arbejde med regnskab, løn, HR og ad hoc-opgaver
Du arbejder både med lavpraktiske og operationelle opgaver som vores regnskabschef – og du tager del i udviklingen af struktur og interne processer. Du står i spidsen for regnskabsafdelingen og kan se frem
til at lede og håndtere…

  • Bogholderiet – køb, salg, finans, anlæg, moms • Løn og pension samt overenskomstforhold
  • Diverse HR-opgaver; herunder GDPR
  • Dialogen med forsikringsselskaber

Vær også indstillet på at stå for controlling, økonomiske analyser, rapportering til ledelsen – samt tæt samarbejde med bank, revisor m.fl.

Lyder det som dig?
Du er dén, vi er på udkig efter, hvis du tidligere har arbejdet bredt og indgående med regnskabsområdet – gerne hos en produktions- virksomhed (dog ikke et krav). Det giver dig også en fordel, hvis du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund til stillingen.

Vi glæder os til at lære dig at kende
Siden du nu har læst hele vejen hér til, er der gode chancer for, at du er den rette til jobbet. Find eventuelt ud af mere om os på www.johnsen.dk. Send din ansøgning og gerne cv til administrerende direktør Steen Johnsen på sjo@johnsen.dk

Ansættelse og ansættelsestidspunkt efter nærmere aftale.

For mere info om jobbet

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte administrerende direktør Steen Johnsen på sjo@johnsen.dk eller 20 80 30 84. Send ansøgning og CV til jtr@johnsen.dk (mærket ”Regnskabschef”) hurtigst muligt.