Vi søger i Grenaa

Operatør til efter­behandling af tryksager – i stor grafisk virksomhed

VIL DU VÆRE OPERATØR i efterbehandlings­afdelingen af tryksager hos Johnsen Graphic Solutions A/S i Grenaa? Så søg fuldtidsstillingen nu, og bliv del af vores dedikerede team i produktionen.

Stillingen som efterbehandler af tryksager:

Dine arbejdsopgaver bliver fx skæring, falsning, limning, udstansning, pakning – og andre opgaver relateret til tryksagsproduktion i en stor, moderne grafisk virksomhed.

Dine kvalifikationer:

Måske har du allerede erfaring fra den grafiske branche? Eller du har måske erfaring fra en anden type virksomhed, hvor du er vant til at betjene maskiner?

Uanset din uddannelsesbaggrund og brancheerfaring sikrer vi, at du får grundig oplæring, så du bliver klædt godt på til opgaverne her i huset. For os er det vigtigste, at du har en positiv indstilling til at lære nyt – og til at blive en del af vores stærke, sammentømrede hold.

Du får:

Fuldtidsjob i ét af Danmarks største og mest moderne grafiske huse – og en hverdag med stor afveksling og variation i opgaverne; fra de lidt mindre til de helt store.

Du opdager hurtigt, at vi hjælper og støtter hinanden tæt og kollegialt i løsningen af opgaverne. Så du har altid opbakning og faglig sparring lige ved hånden.

Dine nye kollegaer står også for at lære dig op og sætte dig grundigt ind i opgaverne.

Tiltrædelse: Snarest muligt

Arbejdssted: Bakkehegnet 3 i Grenaa.

Søg stillingen

Send din ansøgning til vores tekniske direktør Frank Hansen på job@johnsen.dk – og skriv ”Operatør til efterbehandling” i emnelinjen. Har du spørgsmål til stillingen, mailer du også bare dem til Frank.


Om os:

Johnsen Graphic Solutions blev grundlagt i 1951 og er en af landets førende virksomheder i den grafiske branche. Vi dækker alt fra tryk, emballage og print til reklame, web, lager og distribution – og betjener et stort, forskelligartet kundesegment; herunder nogle af Danmarks største brands og virksomheder.

Johnsen indgår i koncernfællesskab med CS Grafisk i Hadsten, Grafisk Finish i Randers samt Boostly og reklamebureauet Bureauet i Århus. Koncernen tæller samlet set cirka 120 medarbejdere.

Læs mere om os lige her eller besøg reklamebureauets egen hjemmeside på: BUREAUET.dk

Ansøgning

Send din ansøgning til vores tekniske direktør Frank Hansen på fha@johnsen.dk – og skriv ”Operatør til efterbehandling” i emnelinjen.

Download som PDF

Se jobopslaget som pdf lige her i en printvenlig udgave.