Vi søger i Grenaa

Medarbejder til forsendelse og lagerekspedition – i stor grafisk virksomhed

ER DU VORES NYE MEDARBEJDER på lageret og i distributionen hos Johnsen Graphic Solutions A/S i Grenaa? Så søg fuldtidsstillingen nu, og bliv vores nye kollega i teamet.

Stillingen som medarbejder til forsendelse og lagerekspedition :

Dine arbejdsopgaver bliver bl.a. lagerekspedition, forsendelse, pakning, samleopgaver – og diverse ad hoc-opgaver relateret til lager og distribution hos en stor, moderne grafisk virksomhed.

Dine kvalifikationer:

Du skal kunne arbejde på computer/PC på almindeligt brugerniveau. Samtidig er det en fordel, hvis du allerede har truckcertifikat.

Har du erfaring fra lignende stillinger, sætter vi også pris på det – men under alle omstændigheder sørger vi for at sætte dig godt ind i opgaver og arbejdsprocesser her i huset.

Du får:

Fuldtidsjob på lager og pakkeri i ét af Danmarks største og mest moderne grafiske huse – med et godt og trygt arbejdsmiljø.

Og med masser af dygtige og hjælpsomme kolleger. Vi støtter altid hinanden og løser opgaverne i fællesskab.

Tiltrædelse: Snarest muligt

Arbejdssted: Bakkehegnet 3 i Grenaa.

Søg stillingen

Send din ansøgning til vores afdelingsleder for lager og forsendelse Tina Dohn på job@johnsen.dk – og skriv ”Medarbejder til lager” i emnefeltet.


Om os:

Johnsen Graphic Solutions blev grundlagt i 1951 og er en af landets førende virksomheder i den grafiske branche. Vi dækker alt fra tryk, emballage og print til reklame, web, lager og distribution – og betjener et stort, forskelligartet kundesegment; herunder nogle af Danmarks største brands og virksomheder.

Johnsen indgår i koncernfællesskab med CS Grafisk i Hadsten, Grafisk Finish i Randers samt Boostly og reklamebureauet Bureauet i Århus. Koncernen tæller samlet set cirka 120 medarbejdere.

Læs mere om os lige her eller besøg reklamebureauets egen hjemmeside på: BUREAUET.dk

Ansøgning

Send din ansøgning til vores afdelingsleder for lager og forsendelse Tina Dohn på job@johnsen.dk – og skriv ”Medarbejder til lager” i emnefeltet.

Download som PDF

Se jobopslaget som pdf lige her i en printvenlig udgave.