Hvad er duplicate content?
Duplicate content er indhold, der er kopieret eller meget lig andet indhold på nettet. Det vil sige, at hvis du for eksempel har produkttekster på forskellige sider, der ligner hinanden på nær produktnavnet, så vurderer Google, det er duplicate content, og det bliver du straffet for på SEO-fronten. Det betyder, du kan opleve, at den organiske trafik til dit website bliver mindre.
Det samme gælder, hvis teksterne kan findes på andre websites, eksempelvis hos dine konkurrenter eller Wikipedia. Google er dog avanceret nok til at se, hvilken tekst der er skrevet først, så den originale udgiver ikke bliver straffet for at blive kopieret.
Du bør derfor sætte ressourcer af til at udvikle dit eget unikke indhold til dine sider – for eksempel ved at benytte en copywriter samt få udviklet værdiskabende grafikker og billeder.
Genbrug af billeder gælder for resten ikke som duplicate content, men du risikerer i stedet at få problemer med copyright, hvis du benytter billeder fra andre sider uden at spørge om lov først.