Den gode idé

Kim Kirkegaard, stifter af KSK Trading, så en uudnyttet niche i markedet og besluttede sig for at gøre noget ved det. I supermarkederne kan du finde dyppelse som hummus, aioli og tzatziki, men hvis du vil have et oplagt supplement til dine chips, så er pulverversionerne og salsa ofte de eneste muligheder. Kim ville gøre det endnu nemmere at få lækkert tilbehør til chipsene, og det blev startskuddet til Dips for Chips.

Idéen bag produktet, der er færdigblandede dips i praktiske beholdere, er, at det skal være nemt at være spontan og nyde en god snack - både på farten og når der skal hygges med vennerne.

Kim fik sammen med en underleverandør udviklet otte lækre dipvarianter, og med produkterne på plads var det tid til at fokusere på selve brandet og kommunikationen. Her kom vi på banen.

Synergi i processen

Kim har i mange år arbejdet med internationale fødevarebrands og har en indgående forståelse af branchen. Som bureau har vi på den anden side et grundigt indblik i forbrugerne, så vi kunne udvikle kommunikationen og brandets visuelle identitet med udgangspunkt i målgruppen. Med de forskellige indgangsvinkler opstod der god synergi i samarbejdet.

Da brandets identitet blev udviklet, var convenience og spontanitet centrale begreber. Samtidig var målet, at produkterne skal blive synonym med hygge og socialt samvær hos målgruppen. Det blev tænkt ind i kommunikationen, da vi designede logo, emballage, website samt i produkt- og stemningsbillederne.

”Johnsen har fra starten fungeret som en god samarbejdspartner med deres meget åbne og pragmatiske tilgang til brandets design og kommunikation,” fortæller Kim. ”De har med deres aktive tilgangsvinkel og engagement været med til at gøre det muligt at lancere Dips for Chips i flere lande.”

Brug for hjælp?

Vores dygtige medarbejdere står altid klar med rådgivning og sparring.

Lisa FriisKontaktchef

Thomas OlsenBureaudirektør