Fokus på den røde tråd

Dialog Data er en veletableret konsulentvirksomhed med mere end 25 års erfaring med udvikling og implementering af deres egen Business Intelligence- og budgetteringsløsning hos et stort antal kunder; VIS, VIS Budget og app’en VIS2Go. Men deres visuelle og kommunikative identitet var ikke blevet opdateret længe, og den levede ikke op til det høje, professionelle niveau, som de gerne vil udstråle overfor deres kunder.

Derfor kontaktede de Johnsen Creative Agency, og der blev hurtigt lagt en plan for en komplet rebranding af virksomheden, hvor der skulle være særlig fokus på at skabe en rød tråd og en endnu højere genkendelighed hos kunderne.

Styr på processen

Vi lægger stor vægt på at arbejde struktureret og have belæg for vores anbefalinger. Hele processen startede derfor med en grundig analyse af Dialog Data, markedet, konkurrenterne og kunderne, der fungerede som fundamentet for det efterfølgende kommunikative arbejde.

Indsigterne fra forarbejdet virkede som rammerne for den visuelle og kommunikative stil, der skal kendetegne Dialog Data fremadrettet, og den moderne og professionelle, men samtidig imødekommende, identitet er blevet indarbejdet i alle aspekter af virksomheden – fra logo og profilbrochure til website. Desuden er en helt ny brugerflade til deres system med fokus på brugervenlighed og intuitivt design ved at blive implementeret.

Specialister skaber synergi

For at sikre, at Dialog Data fik det bedste resultat, blev der sammensat et hold af bureauets specialister, der med hver deres spidskompetencer bidrog til projektets forskellige dele. Det tætte samarbejde mellem specialisterne, hvor Dialog Data også aktivt deltog, resulterede i gennemarbejdede, opnåelige og sammenhængende løsninger, hvilket tydeligt kan mærkes på det færdige resultat.

Se Dialog Datas website her

Brug for hjælp?

Vores dygtige medarbejdere står altid klar med rådgivning og sparring.

Thomas OlsenBureaudirektør

Sune JohnsenKontaktchef