Den Lille Spejderuge

Den lille spejderuge

– en årligt tilbagevendende, landsdækkende kampagne

”VI VÆRDSÆTTER NATUREN MERE som voksne, når vi har været ude i den som børn.”

Sådan siger organisationskonsulent Hilde Breum fra De grønne pigespejdere. Og hun uddyber:

”Derfor har vi de seneste fire år gennemført Den lille spejderuge i uge 16 for tusindvis af landets børnehaveklasser; bl.a. med Martin Hougaard fra Johnsen som hjælpsom – og rar – samarbejdspartner.”

MÅLET med Den lille spejderuge er at give børnene sjove og spændende naturoplevelser i skoletiden sammen med deres lærer.

Hilde tilføjer: ”Det viser sig, at børn leger mere på kryds og tværs af etablerede venskaber, når de er ude i naturen – så de får faktisk flere nye venner. Den lille spejderuge er derfor med til at skabe en mere tryg skolestart med et større fællesskab.”

->

RESULTATET af den årlige begivenhed, som De grønne pigespejdere står bag, har da også været overvældende: Så snart Den lille spejderuge var afviklet for første gang, opstod der venteliste til den næste – året efter.

Og succesen har fortsat sin himmelflugt. Børnehaveklasser skriver sig stadig i stor stil på venteliste for at komme med – endda på trods af, at nye bevillinger nu gør det muligt for 1.850 nye klasser at deltage fra 2023 til 2025.

Men hvad ER Den lille spejderuge … egentlig?

KORT FORTALT rykker lærere og børnehaveklasseelever under Den lille spejderuge ud i naturens klasselokale fra mandag til fredag i uge 16.

Hér leger, lærer og eksperimenterer de sig til viden om dyr og planter i den lokale natur – bl.a. ved hjælp af forskellige materialer, vi hos Johnsen har hjulpet med at printe og trykke:

  • 60.000 elevhæfter med klistermærker – hvoraf 12.500 bliver sendt ud til dette års Den lille spejderuge. For at spare penge i det samlede budget opmagasinerer vi resten af hæfterne – indtil de skal sendes ud de kommende år.
  • Lærerhæfter, som læreren kan bruge i undervisningen. Enkelt, gennemarbejdet og godt.
  • Særlige væddeløbsduge, børnene kan lægge på jorden – til sjove og lærerige insektvæddeløb.
  • Bestemmelsesduge med store illustrationer af fx skolopendre og bænkebidere.

VI SØRGER OGSÅ FOR at samle, pakke og distribuere materialerne – og lægger også både rygsække, tørklæder, armbånd m.m. til børnene ned i pakkerne; så alt er praktisk, overskueligt og let at håndtere for den enkelte klasselærer rundtom i landet.

Om materialerne og programmet for ugen fortæller Hilde Breum fra De grønne pigespejdere:

”Det hele er nøje tilpasset timer og forløb i børnehaveklasserne. TrygFonden støtter projektet, hvilket betyder at skolerne kan deltage gratis. Vi har gjort det nemt for både lærere og skoleledere at tilmelde klasserne og bruge materialerne. Uden at hverken budget eller planlægning bliver udfordret.

Og i praksis kan lærerne blot bladre op og følge program- og aktivitetsforslagene i lærerhæftet ift. de enkelte dage.”

En sympatisk og vigtig kampagne, vi med glæde støtter op om

HOS JOHNSEN ER VI både glade og taknemmelige for at kunne bidrage med vores del til Den lille spejderuge. Naturligvis går vi altid efter at levere en 110-procents-indsats til vores kunder og samarbejdspartnere – uanset branche og business.

Men når dét er sagt, indrømmer vi også gerne, at De grønne pigespejderes årlige, landsdækkende kampagne – hvor tusindvis af skolebørn i børnehaveklasserne får skønne naturoplevelser og nye venskaber – i særlig grad varmer os om hjertet:

Det er ganske enkelt en sympatisk og vigtig begivenhed at støtte op om, synes vi.

Så stor tak til De grønne pigespejdere – for at bruge os til design, produktion, sparring og distribution.

712

Klasser
er allerede tilmeldt 2023

16573

Børn
får glæde af spejderlivet

Martin Hougaard

Grib telefonen og ring direkte!

2080 3070

Tag en uforpligtende snak med Martin

Søger du en medarbejder?

Se flere cases