Black Friday: 7 gode råd fra vores social media specialister
I skrivende stunde er der kun omkring 2 måneder til Black Friday. Det lyder måske af en del, men hvis du skal vinde i den nye normal, skal du være klar – ikke kun offline, men også online.
I denne blog kan du læse mere om, hvordan du kan udnytte det fulde potentiale af dine sociale medier. Hvis du, i sidste uge, gik glip af vores blog om hvordan du skaber en stærk overordnet Black Friday strategi , vil vi foreslå, at du starter med at læse den her.
1: Mist ikke fokus på hvilke mål du har sat dig for dagen
Når du skal i gang med at lave din social media-strategi, er det vigtigt, at du ikke mister fokus på det overordnede mål, du ønsker at opnå – det kan nemlig være nemt at blive opslugt at trends og teknik, når man laver indhold til de sociale medier.
Det første du bør starte med, er en forventningsafstemning. Hvad forventer du af dine sociale medier på og omkring dagen, og hvordan kan det bedst understøtte dit overordnede mål for Black Friday. Det kunne være, at dine sociale medier skal stå for at drive 30 % af dit Black Friday salg, fordi du ved, at en del af dine kunder besøger din profil på Instagram mindst en gang om ugen.
Det næste du bør gøre, er at sikre dig, du har et specifikt sted at lede kunderne hen, når de klikker videre fra dine sociale medier. Det kunne være en landingsside på din webshop hvor der i ugen op til vil blive vist en nedtælling, løbende afsløret produkter – og når salget starter: de produkter der rent faktisk er tilbud på.
2: Forbered dig i god tid, og vær opmærksom på at dagene op til også tæller
En ting, som ofte bliver glemt i forbindelse med Black Friday, er dagene op til – de tæller nemlig også med i regnestykket, uanset om du holder Black Week, eller bare er der for at gøre opmærksom på dine produkter før dagen.
Som du nok ved, er der mange forbrugere, der planlægger deres køb op til Black Friday. Nogle virksomheder oplever endda et fald i salget op til, da kunderne i stedet for at købe noget med det samme, venter til Black Friday, i håb om at de kan score et godt tilbud. Derfor er det vigtigt, at du er aktiv op til dagen, så dine kunder ved, at det er hos dig, de skal lægge deres hårdt tjente penge.
Et godt eksempel er Steve Madden, som med denne reklame både gør opmærksom på deres Black Friday Sale, og samtidig sikrer nye kontakter til deres nyhedsbrev.
3: Planlæg indhold på forhånd, men glem ikke at følge med på dagen
Det er en rigtig god idé at planlægge dit indhold på forhånd. På den måde undgår du unødig stress omkring posting på tværs af de sociale medier. Her foreslår vi, at du bruger et social media værktøj, som kan håndtere både planlægning og auto-posting på tværs af dine kanaler. På den måde er du også med til at skabe overskud til at kunne reagere på de ting, der kommer til at ske på selve dagen.
Et eksempel kunne være, at du hver time poster et nyt tilbud på dine sociale kanaler. Fordi du har planlagt det hele på forhånd, har du nu tid til at svare på de kommentarer og spørgsmål der måtte komme til de enkelte produkter.
4: Husk social i sociale medier
Noget af det smukke ved sociale medier er, at du ikke længere bare kan tale til dine kunder. De har taget føringen, og derfor er det også vigtigt at du som brand er med, når det sker.
I tråd med vores ovenstående råd, er det vigtigt, at du tager dig tiden til at være på, så du kan servicere dine følgere omkring de spørgsmål og kommentarer, de måtte have undervejs. Ikke alene giver det kunden en bedre oplevelse at kunne kommunikere direkte med dig, hvor de er i købsprocessen; det sikrer også, at du kan takle utilfredshed i opløbet, og ikke bliver hængt ud på de sociale medier efterfølgende, fordi en kunde var utilfreds med service eller mangel på produkter.
5: Aktualitet, aktualitet, aktualitet
Aktualitet er et nøgleord, hvis du virkelig vil vinde på dine sociale medier – ikke bare på Black Friday!
Hvis du er aktiv på dine sociale medier, og rent faktisk lytter til, hvad dine følgere og kunder taler om på de sociale medier, kan du bruge aktualitetsprincippet og være med i samtalerne, hvor dine kunder kan se dig. Herunder kan du se et godt eksempel fra Oreo, som reagerede hurtigt, da strømmen gik under Super Bowl i 2013, hvilket var med til at booste deres brand på de sociale medier og give dem omtale fra tusindvis af andre brugere.
6: Hvad med mandagen?
Efter Black Friday kommer Cyber Monday. Dagen er oprindeligt startet som onlinebutikkers modsvar til Black Friday. Modsat Black Friday som oprindeligt startede som en handelsdag i fysiske butikker, er alle Cyber Monday for onlinebutikker.
Tidligere var der en tendens til at neglicere Black Friday. Det har tidligere år vist, at man ikke skal gøre. Butikker udnytter en hver mulighed for salg. Derfor vil Cyber Monday kun stige.
7: Glem ikke mobilen
Tilbage i 2018 var 69 % af alle synlige transaktioner fra Facebook gennemført på mobile enheder i Europa – og det er et tal, vi nok kun kan forvente der vil stige. Derfor er det altafgørende for at få succes med dit Black Friday salg, at din shopping oplevelse på mobilen er fuldstændig seamless.
8: Giv tilbage
Vi lovede godt nok kun 7 tips, men man kan vel aldrig give for meget? Så her er lige et sidste fif. I de seneste år er der kommet et stigende fokus på forbrug – og især overforbrug i forbindelse med dette event. Derfor er mange brands og virksomheder begyndt at give igen – det kan være, at en andel af Black-Friday salget er doneret til grupper i nød eller til klima-relaterede NGOer, for netop også at styrke virksomhedens CSR. Men vælg en sag som giver mening for netop din målgruppe – og dit brand.
Så overvej hvordan du kan bruge Black Friday til at give igen – og enganger dine følgere i den gode sag på de sociale medier.
Ønsker du inspiration til din Black Friday strategi så kontakt Natasja Børsting på 20803097.