Webspecialisten Joedex er nu en del af Johnsen Graphic Solutions

Johnsen Graphic Solutions A/S i Grenå har købt webspecialisten Joedex i Randers. Joedex har nemlig nået et punkt i sin udvikling, der kræver plads til større armbevægelser.

Joedex er specialist i udvikling af webshops, portaler, intranets og mobile applikationer. Siden 2004 har indehaver Torben Lajer udviklet systemer og funktioner, der har været forud for markedet, og opbygget en bred kundeportefølje inden for både B2B og B2C. Virksomheden har travlt, og er nået et punkt, der kræver en opskalering af ressourcerne.

Johnsen Graphic Solutions A/S i Grenaa har i en årrække samarbejdet med Joedex, og har med sit reklame- og webbureau både pladsen og de nødvendige ressourcer til at Joedex bliver en integreret del af virksomheden.

 Torben LajerDerfor har Johnsen Graphic Solutions A/S opkøbt Joedex. ”Med salget af Joedex får jeg muligheden for at udvikle min forretning i en virksomhed, der er stærkt funderet både strategisk og kommunikativt. Derfor vil det styrke mulighederne for at servicere mine kunder endnu bredere, og Joedex vil få flere ressourcer at trække på, når det gælder webløsninger”, fortæller Torben Lajer, stifter og indehaver af Joedex. Reklame- og webbureauet i Johnsen Graphic Solutions A/S kan styrke Joedex på mange fronter fra projektledelse til konceptudvikling. ”At blive en del af Johnsen, frigiver kapacitet til at udvikle de spidskompetencer, Joedex er kendt for”, siger Torben Lajer. ”Med en stærk projektledelse, flere medarbejdere og webudviklere, kan Joedex fokusere 100% på at forstærke WebSpire CMS og de andre intelligente og innovative kerneydelser, der har opbygget virksomheden.”

Det tidligere Joedex flyttede ind hos Johnsen Graphic Solutions i august 2015. Forud har Joedex haft domicil i Randers Business Park på Randers Stadion, Auto C Park.

Flere cases

Flere cases

Flere cases
Cookie politik: Vi benytter cookies til at forbedre din oplevelse af vores site og bibringe os statistik om brugeradfærd på sitet. Læs mere om disse cookies og hvordan du sletter dem i vores Privatlivs politik. Ved at lukke dette panel accepterer du vores brug af cookies.